Showing posts with label 6. Service Experience in Ghana. Show all posts
Showing posts with label 6. Service Experience in Ghana. Show all posts

Saturday, December 27, 2014

Ghana 2013/14

(kig under billedet for at finde den danske udgave)

I came to Ghana for the first time in December 2012 and I was here for 7 months. When I traveled back to Denmark some of my friends and families asked me: "Why don't you ever write to us about your amazing and exciting life in Africa". Well I could only tell them that it was neither amazing nor exciting - Well at least not more exciting than my life in Denmark had been and they never asked me to write to them about that.

But of course I wanted to share with everybody experiences from my everyday life and I am grateful if anyone actually cares enough to read about it. So coming back to Ghana I started this blog. I have posted many different things and I hope to get time to post much more in the future. One of my hopes is that I can share some of the experiencs being a tourist in Ghana with other tourists, helping some with the knucklehead stuff.  But the basics for this blog was (and is) service experiences from everyday life in Ghana.

I have been back in Ghana since September 7, 2014 and I have been doing some interesting things. I went to see where chocolate comes from, and got served something very different than chocolate. I attended the new pioneer school. I went to the school for elders. I also went for a trip to visit friends at the old Danish Gold Coast and a few other things. Hope I get to tell you all about it.

My second time in Ghana  was from August 17, 2013 to June 16, 2014 (10 months). here is a list of my service experience blogs from this period.

The Service Yer 2013/14: My Second stay in Ghana

A tale of two congregations:
The efforts to split the congregation started already in the first months of 2013 (during my first stay) but they accelerated in 2014. And we now have a new English congregation in the southern part of Ho .

Congregation life:
I was in Ho Central congregation from December 2012 to July 2014. This is the post I wrote about the congregation.
Special people
Some people I meet during the 2013/14 service year. Unfortunately just a small sample of the many special people I spend the 10 months with.
Sokode kingdom hall
We had a local Kingdom Hall construction program that my congregation got to help with.

I december 2012 kom jeg for første gang til Ghana og jeg var her i 7 måneder. I sommeren 2013 var jeg så tilbage i Danmark og venner og bekendte spurgte mig: "Hvorfor skriver du ikke til os og fortæller os om nogle af de fantastiske ting du går og oplever nede i det mørke Afrika:" Til det kunne jeg jo kun fortælle dem at mit liv så men ikke var mere interessant end dengang jeg boede på Bornholm, og dengang var der ingen der spurgte hvorfor jeg ikke skrev.

Men selvfølelig ville jeg da gerne dele oplevelser fra mit liv og jeg er taknemelig for at der faktisk er nogle der har lyst til at læse dem. Så da jeg vente tilbage til Ghana startede jeg denne blog og har prøvet at skrive (næsten) alle indlæg på både dansk og engelsk. Jeg har lagt mange forskellige ting på denne blog og håber at kunne blive ved med det i fremtiden. En af mine mål er at skrive noget mere om hvordan det er at være turist her i Ghana for at hjælpe andre turister over de første problemer. Nu må vi se om jeg får overskud og tid til det. Men det grundlæggende på denne blog er dagligdags oplevelser fra tjenesten og menigheden som jeg er tilknyttet.

Jeg er nu i Ghana for tredje gang (ankom d. 17 september 2014) og jeg har da oplevet en lille smule også denne gang. For eksempel så tog jeg ud hvor kakaoen bor og fik noget helt andet end kakao at spise. Jeg har også været på den ny pionerskole og på skole for ældste. Jeg har også været en smut nede på den danske guldkyst og nogle få andre ting. Jeg håber jeg også får mulighed for at fortælle jer om dem.

Men her er en oversigt over hvad jeg skrev om under mit andet ophold i Ghana fra 17 august 2013 til 16 juni 2014. Husk at gå ned under billederne for den danske version af disse indslag.
.
Tjenesteåret 2013/14: Mit andet ophold i Ghana

To menigheder
Bestræbelserne på at dele vores menighed begyndte allerede i 2013, men de tog fart i begyndelsen af 2014.

Menighedsliv
Jeg var i Ho centrum fra december 2012 til juli 2014. Dette er indslag jeg skrev om min menighed i det tidsrum.
Særlige mennesker
jeg mødte mange bemærkelsesværdige mennesker i årets løb. Desværre har jeg kun skrevet om en lille del af dem, men her er de indslag.
Sokode Rigssal
Vi havde et lokalt byggeprojekt i 2014, nemlig rigssalen i Sokode. Vores menighed havde den forret at få lov til at være med.

Tuesday, July 8, 2014

School Overseer - Skoletilsynsmand

July 1, was a important day in Ho. It was the day a new congregation was founded in our town. The name of this new congregation is South English Congregation of Jehovah's Witnesses, Ho, Volta. Personally last Tuesday was also moving day since I have been assigned as one of three elders in the new congregation. I was only a part of Ho Central for 566 days, the shortest period I have been in any congregation. But even though my stay was short I have learned a lot from the congregation and had many experiences.

I was the school overseer in Ho Central for little more than a year and I am going to miss all the students a lot. Being the Theocratic Ministry School Overseer is a real privileges. Helping both Bible Students on the road to become Publishers and helping those already being publishers to improve is very challenging but also a great joy. I have been a Publisher for 25 years (I still remember my first bible student, a sweet old lady far far out in the countryside away from the village) but that doesn't help as much as the guidance of Benefit From Theocratic Ministry School Education. That is really the book to study.

The great thing about the school is that everyone attend it. One one night last month the first student was a boy that comes to the meeting with his grandparents. It was Aquila's first assignment on the school and he had a very good reading. He just needed some help to reach the rostrum. The other students that night was William, an elderly brother that helped start the first English group in town twenty years ago, and Margaret, a new unbaptized publisher that got her very own bible students in June.

One year ago we had 40 students in a English Class and a Ghanaian Sign Language Class in the Kingdom Hall. Now they are 70 students and and the new Ho Central Congregation (after the split) have 3 classes. It has been a great privileges to welcome all the new students. Some of them are children of Witnesses like Aquila. Others are old-timers like William that had to take a break from the school because of sickness. And then there is the largest group, the many bible students that have decided to become bible teachers like Margaret.



Den 1. juli var en vigtig dag i Ho. Det var nemlig dagen da en ny menighed blev oprettet her i vores by. Den nye menigheds navn er: "Syd Engelske menighed af Jehovas Vidner, Ho, Volta" Dagen var også vigtig for mig personligt for jeg er nemlig blevet flyttet ud i den nye menighed, hvor vi vil være tre ældste. Jeg nåede kun at være i Ho Centrum menighed i 566 dage. Det er den korteste periode jeg har været i nogen menighed. Men selvom jeg var der så kort tid nåede jeg alligevel og lære meget af menigheden og har også haft mange erfaringer.

Jeg var skoletilsynsmand i Ho Centrum i lidt over et år og jeg kommer til at savne alle dem der er på skolen. At være Tilsynsmand for den Teokratiske Skole er et stort privilegium. Både det at hjælpe dem der har bibelkurser til selv at blive forkyndere og hjælpe dem der allerede er forkyndere til at blive bedre er en stor udfordring men også en kilde til meget glæde. Jeg har selv været forkynder i 25 år (Jeg husker stadig min første bibel kursus elev, en sød ældre dame langt ude på bøhlandet) men bogen "Den Teokratiske Skole - til gavn for kristne forkyndere" er nu en større hjælp end de ting jeg har samlet op her og der mens jeg har været forkynder.

Det særlige ved denne skole er at alle deltager. En aften i sidste måned var den første elev en dreng der kommer til møderne med sine bedsteforældre. Det var Aquilas første opgave på skolen og han havde en virkelig fin oplæsning fra Bibelen. Han skulle bare havde lidt hjælp til at nå op til talerstolen. De andre elever den aften var William, en ældre bror der var med til at starte den første engelske gruppe her i byen for tyve år siden, og Margaret, en helt nyslået forkynder der fik sine første elever i juni måned.

For et år siden var vi 40 elever på skolen, fordelt i en engelsk og i en tegnsprogs klasse. Nu er de 70 elever og den nye Ho Centrum (efter vi blev delt) har 3 klasser. Det har været et stort privilegium at byde alle de nye elever velkommen på skolen. Nogle af dem er børn af Jehovas Vidner som Aquila. Andre er gamle i gårde som William, men de har måtte tage en pause fra skolen på grund af sygdom. Og så er der den største gruppe nye elever, de mange bibel kursus elever der beslutter sig til selv at blive bibel lærere som Margaret.

Monday, July 7, 2014

Theocratic Tablet

July 1, was a important day in Ho. It was the day a new congregation was founded in our town. The name of this new congregation is South English Congregation of Jehovah's Witnesses, Ho, Volta. Personally last Tuesday was also moving day since I have been assigned as one of three elders in the new congregation. I was only a part of Ho Central for 566 days, the shortest period I have been in any congregation. But even though my stay was short I have learned a lot from the congregation and had many experiences.

Ho Central was the congregation that taught me new preaching and study methods. No, I don't talk about the Special Metropolitan Public Witnessing Program. If you live in a city or large town you might already have seen this new way of preaching, but it has not reach Ho yet. No - I am talking about my new Theocratic Tablet.

You make a theocratic tablet by downloading the wonderful app with 6 bible translations and all the publications we use for our meetings and more to an ordinary tablet. First I was a little skeptic, can a tablet really be used at the meetings? But after having used it for two months I don't know how I ever managed without. Now I use downloaded copies of the Watchtower we user at our meetings. I even gave my old paper copy of "Draw Close to Jehovah" to a bible student. We have not been able to get enough copies of this book for all those attending the meetings. But with a theocratic tablet you never have to wait for your copy of any publication. On jw.org there is no restrictions on the number of books you can download and share and they will always be published on the website before the paper versions reach the congregation. on Jw.org there is no restrictions on the number of copies you can download due to limited funds or printing capacity.

To make a theocratic tablet You also need to download the small videos for use in the preaching work or to show to our friends and neighbors. As I am writing there is three: "Why Study the Bible?" & "What happens at a Bible Study?" & "What happens at the Kingdom Hall?". But there might be more as you are reading this. I have downloaded these videos in all the languages that are spoken in my town so even if I cant talk to a person I cant at least show him a video with my message.

Now you have a theocratic tablet. To make it more cool you can download the Caleb series and the videos with children songs for the children to enjoy. You might also download videos about Jehovah's organisation, about international conventions, relief work, translating the bible or maybe even some bible dramas on video or audio.

When this entry was published there was 105 videos on Jw.org. Check out how many there is now

If you are Bible Teacher I am sure you have already used the videos from house to house or with your students. On the pictures you can see some of the people I have shown "Why Study the Bible" to in my territory.
But have you tried using Music for Christian Worship when you conduct bible studies? The last weeks my goal have been to play a song at the conclusion of each bible study. I do not always succeed but I try to find a song that relates to the subject of that weeks portion of "What the Bible really teach". The results have been very positive and I hope to continue working toward this goal in my new congregation.

From House to House - Fra Hus til Hus


On Bible Studies - På Bibel Kurser

Den 1. juli var en vigtig dag i Ho. Det var nemlig dagen da en ny menighed blev oprettet her i vores by. Den nye menigheds navn er: "Syd Engelske menighed af Jehovas Vidner, Ho, Volta" Dagen var også vigtig for mig personligt for jeg er nemlig blevet flyttet ud i den nye menighed, hvor vi vil være tre ældste. Jeg nåede kun at være i Ho Centrum menighed i 566 dage. Det er den korteste periode jeg har været i nogen menighed. Men selvom jeg var der så kort tid nåede jeg alligevel og lære meget af menigheden og har også haft mange erfaringer.

Ho Centrum var menigheden der lærte mig de nye forkyndelsesmetoder. Nej, jeg mener ikke den særlige offentlige forkyndelse. Denne forkyndelseform er endnu ikke nået til Ho, det er noget vi må arbejde på. Men den er vel et normalt syn i de fleste større danske byer? Nej det jeg har lært er at lave og bruge en Teokratisk Tablet!

Hvis man vil lave sig en teokratisk tablet begynder man med at downloade den vidunderlige app med 6 forskellige bibeloversættelser. Den indeholder også alle de publikationer vi bruger til vores møder og mere til. Desværre er denne app lige nu kun på engelsk, men på Google Store lover de at den også snart vil komme på andre sprog. Så måske er det tid til at begynde at bede om at en af disse sprog bliver dansk. I starten var jeg noget skeptisk, kan sådan en tablet virkelig bruges til møderne istedet for de gode gammeldags bøger. Men nu har jeg brugt den i to måneder og forstår ikke at jeg nogensinde har kunnet levet uden. De bøger som bruges til vore møder og kun lige er kommet på  appen downloadede jeg. Ja, jeg har endda givet min gamle papir udgave af "Kom nær til Jehova" til en der studere bibelen. Vi har nemlig ikke haft mulighed for at få så mange bøger at alle, både forkynderne og deres elever, har kunnet få deres eget eksemplar. Men med en teokratisk tablet behøver du aldrig vente på at få din kopi af nogen som helst bog, blad eller brochure. På Jw.org er der ikke lange leveringstider og din bestilling går aldrig i restordre. Der er ingen restriktioner på hvor mange eksemplarer du kan downloade. Der er ingen begrænsninger på grund af mangel på penge eller trykningskapacitet.

Men du mangler endnu lidt før du har lavet dig en teokratisk tablet. Du mangler at downloade de små film til brug i forkyndelse eller til fremvisning for venner, familie og naboer. I skrivende stund er der tre: "Hvorfor studere Bibelen?" & "Hvordan foregår et bibelkursus?" & "Hvad sker der i en rigssal". Men måske er der mange flere når du læser dette? Jeg har hentet disse små film på de sprog der tales i Ho. Så selvom jeg møder en person der ikke taler engelsk så kan jeg stadig give ham et budskab ved at vise en af filmene.

Og nu har du en teokratisk tablet. For at gøre den mere lækker kan du jo for eksempel forsyne den med Lukas serien og børnesangene. De er altid et hit. Du kan også tilføje videoer om Jehovas organisation. Det kan være om de internationale stævner, nødhjælpsarbejde eller om at oversætte bibelen. Det kan endda være du har plads til et par af de bibelske dramaer der kan hentes ned fra hjemmesiden.

Da denne post blev offentliggjort var der 103 videoer på Jw.org. Hvor mange er der nu?

Hvis du er bibel underviser eller forkynder har du sikkert allerede brugt filmene fra hus til hus eller sammen med dine elever. På billederne ovenfor kan du se et par eksempler på nogle jeg har vist "Hvorfor Studere Bibelen"
Men har du prøvet at bruge Kristen musik på de bibel kurser du holder? De sidste par uger har jeg prøvet at spille en sang ved afslutningen af hver bibelkursus. Det er selvfølgelig ikke altid det lykkes, men jeg forsøger at finde en sang der berører det emnet vi har drøftet denne uge i "Hvad Bibelen virkelig lærer". Reaktionerne har været meget positive. Det er helt sikkert noget jeg vil forsøge mig mere med i min nye menighed.
Der er nu seks album på engelsk og kun et på dansk, men måske jeg kunne foreslå at I selv sang for jeres elever istedet ;) ;)

Monday, June 16, 2014

Bible School for Christian Couples in Ghana - Bibelskolen for Kristne Ægtepar i Ghana

Sunday June 8 was an historic day in the theocratic story of Ghana. On that day the first class of the Bible School for Christian Couples graduated. Two of my friends, Fred and Vivian, attended the school at Accra Assembly Hall, Baatsona. For the benefit of them and their classmates I have uploaded some pictures to my Picasa page. But you are also welcome to see their pictures from the very first BSCC class in Ghana. And who knows maybe the last since we will soon have a new school for Christian Evangelizers replacing it.

If nothing else you should see the first video Vivian has ever made. You never see her in the video, but you will still get to know this wonderful sister very well from watching. When she started to study the bible with Jehovah's Witnesses she often hide herself when they where coming to her house, but eventually she started to study more regularly. What made her do that? One of the things that appeal to her was the fact that we disfellowship members that does not want to live up to the moral standards of the Bible. Such a religion must be the true one. That might also be the reason why she married Fred. Beside being a very loving brother he also have a strong sense of justice and righteousness.

You can see all the pictures from the class here: First class of BSCC in Accra (2014)


Søndag 8 juni var en historisk dag i Ghanas teokratiske historie. Det var nemlig den dag den første klasse af Bibelskolen for Kristne Ægtepar i Ghana blev færdig. To af mine venner, Frede og Vivian, deltog i kurset ved Accra Stævnehal, Baatsona. Til glæde for dem og deres klassekammerater har jeg uploadet nogle billeder fra skolen på min Picasa side.Du er også velkommen til at se deres billeder fra den allerførste BSCC klasse i Ghana. Og hvem ved, måske den sidste, da vi jo snart får ny skole for Kristne Evangelieforkynderer istedet for.

Hvis du ikke ser andet så gå ikke glip af Vivians første video nogensinde. Da hun begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner skjulte hun sig ofte når de kom for at studere med hende, men til sidst begyndte hun at studere mere regelmæssigt. Hvad fik hende til at ændre mening? Det at vi udelukker medlemmer, der ikke ønsker at leve op til Bibelens moralnormer, fra vores menighed var noget der appellerede stærkt til hende. "Et sådan trossamfund måtte være det helt rigtige", tænkte hun. Det er måske også derfor hun giftede sig med Frede. Udover at være en meget omsorgsfuld bror har han også en stærk retfærdighedsfølelse.

Du kan se alle billederne fra klassen her: First class of BSCC in Accra (2014)

Friday, June 6, 2014

A Tale of Two Congregations, The Application - To Menigheder, Ansøgningen

The theme for this month will be "A tale of two congregation" (it might not be Dickens, but keep reading anyway). For one year now we have had our meetings in two different places. Every Wednesday we will have the Congregation Meeting at the Assembly Ground and every Friday we will have the same program at the Kingdom Hall. On Sundays we are having the Public Meeting at 1.30 and at 3.00 P.M.

It is now 17 months since we started to have meetings in two places on Sundays and 12 months since we had all meetings in two places. In this time we have had 3 circuit overseer visits and now we have even had him visiting the group separately. All the elders and everyone else in our congregation thinks it is time to split into two congregations. The Circuit Overseer agrees with us. So now there is only one thing left to do - Send the application!

You might ask: "Why should it be necessary to apply for a this? Can you not simply decided to split without asking anyone?"There is two reasons why we have to apply. 

Jehovah's Witnesses don't have independent congregations, we are all part of a world wide brotherhood lead by a Governing Body through Branch Offices across the world. So how many meeting places and local congregation this one worldwide congregation are having are decided centrally in a orderly fashion.

But this is not simply a matter of principles there is also a practical reason. We believe that everyone is entitle to learn about God and the Bible and we believe it is our responsibility as Christians to provide such bible teaching (AKA our free bible courses). How would we be able to reach everybody if all publishers and local congregations simply decided where they wanted to offer bible courses?

One of the main reasons to start a new South Congregation is actually that the English speaking (or those not speaking Ewe) people in the south of our town have not been getting the same intense attention as those in the central and northern parts. We hope that the office agrees and assign the 35 publishers in the southern area this territory as a new congregation.

As a worldwide organisation we have far from achieved our goal of making free Bible education available for all people on earth, but we will continue the work. In Ghana alone there is still about 8.000 villages where a regular weekly bible course are not yet being available. That is why we have the Seldom Worked Territory Program and the office educated and sends out Special Pioneers all over Ghana. From time to time we even receive missionaries from abroad. But not every year because there is many countries where the need is much greater than in Ghana.

But that is the whole country and the whole world. We are happy to know that the brothers and sisters at our Bethels are working to advance bible education everywhere. For us the important thing is our township. And last week we did all the paperwork and mailed our application. It took some time and You may notice on the pictures that we had become a little tired before we had finished.

This is the last entry in the tale of two congregations, now we wait for the responds to our application.


Denne månedes tema bliver "To Menigheder" (det er ikke Dickens, men måske vil I alligevel kunne lide at læse det). Vi har nu i et år haft vores møder to forskellige steder. Hver onsdag holder vi Midtuge Mødet på stævnepladsen og om fredagen gentager vi så programmet i rigssalen. Om søndagen holder vi det Offentlige Møde klokken 13.30 og 15.00

Det er nu 17 måneder siden vi begyndte at holde møder to forskellige steder om søndagen og 12 måneder siden vi begyndte at holde alle vores møder to steder. I mellemtiden har vi haft 3 kredstilsynsmandsbesøg og han har endda besøgt gruppen for sig selv. Alle de ældste og vel nok alle andre i vores menighed mener at det er tid til at dele menigheden. Vores kredstilsynsmand er enig med os. Så nu er der kun én ting at gøre - Sende en ansøgning!

Du spørger måske: "Hvorfor er det nødvendigt at ansøge om at dele menigheden. Kan I ikke bare gøre som I har lyst til?" Der er to grunde til at det ikke ville gå

For det første så har Jehovas Vidner ikke frimenigheder. Vi er alle en del af én verdensomspændende menighed ledet af et styrende råd gennem afdelingskontorer spredt over hele verden. Så vore mange mødesteder og lokale menigheder denne ene verdensomspændende menighed skal havde besluttes på en ordnet måde.

Men det er ikke blot et spørgsmål om principper, det er også en praktisk grund. Vi tror, ​​at alle er berettiget til at lære om Gud og Bibelen, og vi mener at det er vores ansvar som kristne at gøre en sådan bibel undervisning  - også kaldet gratis bibel kurser - tilgængelig. Hvordan ville vi være i stand til at nå alle mennesker med et sådan tilbud hvis alle forkyndere og lokale menigheder bare tilbød bibelkurser hvor de lige følte for at gøre det?

En af de vigtigste argumenter for at oprette en ny Sydmenighed er at de engelsktalende (eller dem der ikke taler Ewe) i den sydlige del af vores by ikke har fået den samme intense opmærksomhed som i dem der bor i de centrale og nordlige dele. Vi håber, at afdelingskontoret er enig med os og tildeler de 35 forkyndere i den sydlige del af byen en ny menighed.

Set på verdensplan har vi langt fra nået vores mål om at gøre gratis Bibel undervisning tilgængelig for alle mennesker på jorden, men vi fortsætter arbejdet. I Ghana alene er der stadig omkring 8.000 landsbyer hvor et regulær ugentlig bibel kursus endnu ikke bliver tilbudt. Det er derfor, vi har vores "Seldom Worked Territory Program". Samtidig uddanner afdelingskontoret specialpionerer som de sender ud over hele Ghana. Fra tid til anden modtager vi endog missionærer fra udlandet. Men ikke hvert år, for der er mange lande hvor behovet er langt større end i Ghana.

Men det er Ghana og Verden. Vi er glade for at der er brødre og søstre på vores Betelhjem der arbejder på at fremme gratis bibel undervisning overalt. For os så handler det om vores egen by. Så sidste uge fik vi arbejdet os igennem alle papirene og fik sendt vores ansøgning. Det tog noget tid, og du vil måske bemærke på billedet at vi var lidt trætte da vi var færdige.

Dette er den sidste post om To menigheder, nu venter vi spændt på at høre svaret på vores ansøgning.

Thursday, May 29, 2014

A Tale of Two Congregations, The Circuit Overseers Visit - To Menigheder, Kredstilsynsmandens besøg

The theme for this month will be "A tale of two congregation" (it might not be Dickens, but keep reading anyway). For one year now we have had our meetings in two different places. Every Wednesday we will have the Congregation Meeting at the Assembly Ground and every Friday we will have the same program at the Kingdom Hall. On Sundays we are having the Public Meeting at 1.30 and at 3.00 P.M.

The last two weeks have been very special in our large congregation. Our Circuit Overseer and his wife (the Asamoa's) have stayed with us. Last time he was with us there was 197 in attendance for our public meeting and of course we were hoping for more this time.

Now the sharp minded among you might stop me right now and ask: "Why do you say weeks? A circuit overseer only visits a congregation for one week before he goes on to a new congregation"

Yes you are quit right, well done. A circuit overseer will visit every congregation in his circuit two times a year, one week each time. But he can visit a Congregation Group once a year if he have the time for it. Don't confuse the service groups all congregations are made up of with a Congregation Group. It is my impression that - except in the circuit made up of congregations and groups speaking one of the minor Ghanaian languages, such as Ghanaian Sign Language - the travelling overseers most often do not have the time to visit every Congregation Group in their Circuit.

Ho Central Congregation is a spiritually rich congregation as we have the privilege to care for not one but two Congregation Groups. That is the Ho South English Group and the Ho Ghanaian Sign Language Group.

Having the Circuit Overseer visit the Group while we still had our daily routine in the Congregation did make for scheduling problems. The Friday before last we had the meetings at the same time in both South and Central. I was scheduled to conduct the congregation bible study in south at the same time as I was scheduled to conduct the school in Central. Normally the meetings are held on different days of the week. Unfortunately science have not yet invented a method to be in two places as the same time, so we thought it best to reschedule. For me it meant that I could only partake in one of the three meetings of the service week in the Group, the first one on Tuesday. On Sunday I was given the talk in Central, but after the meeting I was able to go meet the group at the end of their meeting. And let me tell you a small secret: "The Circuit Overseer was very delighted with the week and was in favor of the group becoming a congregation!"

Last week we had our normal Service week in the Congregation and that also went very well. Especially our young Bible Teachers (or Publishers) did very well. Something br. Asamoa mentioned several times. I think it is proper also to mention this as the result of the Service Week in the Congregation. so Iko to you young ones!

And what about the meeting attendance at the public meeting on Sunday? This time not all of us attended at the same time, actually last time the Kingdom Hall was more than full. But the combined attendance of the two Sunday meetings was 224!

Brother and Sister Asamoa together with Sister Pavlek (a polish needgreater that are with us for a few months)
Bror og Søster Asamoa sammen med Søster Pavlek (en polsk needgreater der er hos os nogle måneder)

Denne månedes tema bliver "To Menigheder" (det er ikke Dickens, men måske vil I alligevel kunne lide at læse det). Vi har nu i et år haft vores møder to forskellige steder. Hver onsdag holder vi Midtuge Mødet på stævnepladsen og om fredagen gentager vi så programmet i rigssalen. Om søndagen holder vi det Offentlige Møde klokken 13.30 og 15.00

De sidste to uger har været helt specielle for os i Ho Centrum. Vores Kredstilsynsmand og hans Kone (Asamoa) har været samme med os. Sidste gang de besøgte os var vi 197 til stede til det offentlige møde om søndagen. Så naturligvis ville vi gerne være flere denne gang.

Nu vil de skarpe iblandt jeg nok stoppe op og spørge mig: "Men Jack, hvorfor siger du at kredstilsynsmanden var hos jer i to uger? Han besøger da kun en menighed i en uge før han rejser videre til den næste."

Det var godt set. En kredstilsynsmand besøger jo netop hver menighed en uge to gange om året. Men han kan besøge en Menighedsgruppe en gang om året, hvis han ellers har tid til det. Det er mit indtryk at de oftest ikke har tiden til det, medmindre vi taler om kredse der består af 
meget små ghanesiske sprog som for eksempel Ghanesisk Tegnsprog.

Ho Centrum er en åndelig meget rig menighed, vi har haft det store privilegium ikke bare at havde en gruppe tilslutte vores menighed, men hele to. Det er Ho Syd Engelske Gruppe og Ho Ghanesisk Tegnsprogs Gruppe.

At havde kredstilsynsmanden besøge vores syd gruppe mens menighedens dagligdag naturligvis fortsatte skabte nogle logistiske problemer. Forrige fredag havde vi møder på samme tid i både centrum og syd. Det var planlagt a jeg skulle lede menighedens bibelstudie i syd samtidig med at planen sagde at jeg også skulle lede skole i centrum. Normalt er møderne jo hold på forskellige dage i ugen. Men da videnskaben endnu ikke har skabt en sikker måde at være to steder på en gang besluttede vi det var bedst at jeg ikke forsøgte. Desværre betød det for mig at jeg kun kunne overvære det først møde i gruppens tjenesteuge da jeg også skulle holde foredraget i centrum om søndagen. Men efter mødet i Menigheden nåede jeg dog lige ud til Gruppen til den allersidste del af deres møde. Og lad mig fortælle jer en lille hemmelighed: "Kredstilsynsmanden syntes at ugen havde gået rigtig fint og han var helt med på ideen om at gruppen skal blive til en menighed!"

I Sidste uge havde vi så vores normale besøg af bror Asamoa i vores menighed og det gik også ganske udmærket. Særligt vores unge bibel lærere (eller forkyndere) fik megen ros for deres store indsats i vores menigheds arbejde. Det var noget han nævnte flere gange i løbet af uge så jeg syntes at det er mest korrekt at opsummerer den sidst uge ved at sige Iko til alle vores unge forkyndere.

Og hvad med det offentlige møde om søndagen? Denne gang var vi ikke, som sidste gang, allesammen sammen samlet i rigssalen. Men det kombinerede fremmøde for de to søndage var 224!

Sunday, May 18, 2014

A Tale of Two Congregations, The School - To Menigheder, Skolen

The theme for this month will be "A tale of two congregation" (it might not be Dickens, but keep reading anyway). For one year now we have had our meetings in two different places. Every Wednesday we will have the Congregation Meeting at the Assembly Ground and every Friday we will have the same program at the Kingdom Hall. On Sundays we are having the Public Meeting at 1.30 and at 3.00 P.M.

Here in Ghana a congregation is asked to split when there is 150 publishers or more. But often a congregation will split before they reach that number. One of the reasons might be to keep the meetings close to the homes of those attending.

I don't know if any congregation have ever split on the account of keeping the Theocratic Ministry School Overseers head from exploding. But it might be a valid reason in some congregations. I know that I would not be happy being the School Overseer in a congregation of 150 publishers. You have to remember that doesn't simply means 150 students, it could be a lot more.

To understand why this would be a problem You have to understand what the Theocratic Ministry School is. This is the school where you will learn how to not only conducting free bible studies, but also how to offer them politely and how you best break down prejudices against Jehovah. You will also learn how to read nicely from the Bible and if you can not read before enrolling you will learn how to read at all - Along with a lot of other things. For many Bible Students deciding to become Bible Teachers or Publishers enrolling in the School is the first step on their journey. The last months I have had in average five such students each month asking permission to enroll in the school. A month ago I even had 3 enrollments on the same evening.

Right now we have 3 classes on the School in our congregation, and the 4th is coming very soon. The School Overseer is to help each and every one of the students to become better publishers. School Overseers that can do that with 3 or even 4 classes have my deepest respect. Since we have been preparing to split our congregation for some time I have not had to do it myself, and for that I am thankful. Especially since I this is the first time as a school overseer for me.

Since the meetings have been held apart for one year we have also almost split the school too, appointing a school overseer for each meeting place. At the central Kingdom Hall we have continued to have class 1, as a English class, and class 2, as a Ghanaian Sign Language class. Class 3 is also a English class and have had its own semi autonomous life at the Assembly Ground.

This is not strictly according to the guidelines for this world wide school, but I personally have been very happy not to oversee it all by myself. Now I have one year of experience as a full time school overseer, so now I might be able to do it all. But then again, we hope soon to be two congregations.....
(to be continued)

The School Overseers
Skoletilsynsmændene

Denne månedes tema bliver "To Menigheder" (det er ikke Dickens, men måske vil I alligevel kunne lide at læse det). Vi har nu i et år haft vores møder to forskellige steder. Hver onsdag holder vi Midtuge Mødet på stævnepladsen og om fredagen gentager vi så programmet i rigssalen. Om søndagen holder vi det Offentlige Møde klokken 13.30 og 15.00

Her i Ghana bliver en menighed bedt om at dele sig når der er 150 eller flere forkyndere. Men oftest dele en menighed sig i to før de bliver så mange. En af grundene til at den gør det kan være ønsket om at afholde møder så tæt på lokalsamfundet som muligt.

Jeg ved ikke om en menighed nogensinde er blevet delt med den begrundelse at ellers ville Skoletilsynsmandens hoved eksplodere, men jeg ville syntes at det var en gyldig grund. Det må være meget hårdt at være skoletilsynsmand i en menighed med 150 forkyndere. Man er jo nødt til at huske på at det ikke bare betyder 150 elever på Skolen, det kan sagtens være mange flere.

For at forstå hvordan det kan lade sig gøre må vi forstå hvad Den Teokratiske Skole er for en størrelse. Det er ikke kun den skole hvor man kan lære at afholde Jehovas Vidners gratise Bibel Kurser. Man lærer også at tilbyde dem høfligt, man lære hvordan man bedst nedbryder fordomme omkring Jehova. Man lære også at læse flot op fra Bibelen eller hvis man ikke kan læse når man melder sig på skolen, ja så lærer Skolen også en at læse i det hele taget - Og en masse andre ting. For de fleste bibel kursus elever der beslutter selv til selv at blive Bibel Lærerer også kaldet Forkyndere så er første skridt at melde sig på Skolen. De sidste måneder har jeg i gennemsnit haft fem nye tilmeldinger hver måned. Der var endda en enkelt aften for noget tid siden hvor der var 3 tilmeldinger på samme aften.

Lige nu har vi 3 klasser på Skolen i vores menighed og nummer 4 er på trapperne. Skoletilsynsmanden skal hjælpe og støtte hver enkelt elev i at blive en bedre Forkynder. De Tilsynsmænd der kan gøre det med 3 eller endda 4 klasser har min dybeste respekt. Heldigvis har jeg ikke behøvet at gøre det fra starten af, for da vi det sidste år har holdt alle møder to steder besluttede vi også at dele skolen en smule op. Det var en lettelse da det er første gang jeg er Skoletilsynsmand på fuld tid.

Så det sidste år har vi holdt to klasser i Rigssalen, en på engelsk og en på Ghanesisk Tegnsprog. Ude på Stævnepladsen har klasse 3 så levet sit eget semi autonome liv.

Lige nu har vi 3 klasser på skolen i vores menighed , og den 4. kommer meget snart . Skolen Overseer er at hjælpe hver og en af ​​de studerende til at blive bedre udgivere. Skole De tilsynsførende , der kan gøre det med 3 eller endda 4 klasser har min dybeste respekt . Da vi har været klar til at opdele vores menighed for nogle gang , jeg har ikke haft til at gøre det selv, og det er jeg taknemmelig . Især fordi jeg det er første gang som en skole tilsynsmand for mig.

Det er ikke helt i overensstemmelse med retningslinjerne for denne verdensomspændende skole, men jeg har personligt været glad for ikke at skulle føre tilsyn med det hele selv. Nu da jeg har jeg et års erfaring ville jeg måske kunne havde gået løs på opgaven. Men nu er der jo lige det at vi snart håber at blive to menigheder...
(fortsættes)

Thursday, May 1, 2014

A Tale of Two Congregations, The Special Talk - To Menigheder, Særforedraget

The theme for this month will be "A tale of two congregation" (it might not be Dickens, but keep reading anyway). For one year now we have had our meetings in two different places. Every Wednesday we will have the Congregation Meeting at the Assembly Ground and every Friday we will have the same program at the Kingdom Hall. On Sundays we are having the Public Meeting at 1.30 and at 3.00 P.M.

Normally our Public Speaker will first give his discourse for the Congregation at the Kingdom Hall and then give the same discourse the following Sunday in the Southern Group. But last Sunday was different. If You where at the Kingdom Hall in your area You would know why.

Every year the week after the Memorial of Christs Death Jehovah's Witnesses have a Special Talk given in all Kingdom Halls across the world. With very few exceptions this talk has to be given the same week everywhere. So how did we do it?

Well if you look at the time it was actually no problem. First I gave the half hour discourse in the Kingdom Hall and while the congregation started their watchtower study I took my bike to the Assembly Ground and was still able to be the first person there. The last talk of the day did become a bit longer than I was allowed though. When I get a little tired I tend to talk to much. You can see my two audiences at the picture. It didn't go as well as we had hoped. But still 190 in attendance was not bad, even though we often are that many for the normal Public Talks every Sunday.

Jehovah's Witnesses meetings are very different from all other religious meetings in Ghana in one very particular way. They are short and they start on time. If the person that invited you say that the talk starts at 1.30 P.M. you cant come at around 2 o'clock and think you will make it. The talk will be finished and you are to late.

For Europeans I think our meetings must seem totally out of control. It can happen that a meeting starts five minutes later than it was scheduled and often we would run five maybe even ten minutes to long. When it is really bad a meeting scheduled to take 1 hour and 45 minutes starting at 1.30 P.M. might not end before 3.30 P.M. I know anywhere in Europe this would be totally unacceptable and would result in an emergency elder meeting and maybe even in the removal of the Watchtower Conductor or the Public Speaker might never be asked to speak again.

Here in Ho it is a problem that the meetings starts and ends at the scheduled times. One of my neighbors, a young boy, wanted to come. I didn't see him at the Kingdom Hall and didn't think much about it. He had never been to a meeting before and I was sure that he had found something more interesting to do.

But yesterday he gave me a call and asked why I was not at the meeting. He had come and was looking for me but couldn't find me. And the meeting had not been at all as I have told him. I was confused, maybe he had gone to the meeting of one of the five other congregations of Jehovah's Witnesses in Ho. But he told me that it was all in English and when he came there was two men standing at the platform. Then I understood, he had been one hour late, and acceptable delay in any other church, and had only seen the very last part of the Watchtower Study. And I had long gone to give the talk in the South Group.

My friend promised to come back this Sunday to experience a complete meeting. You are must welcome to come to the Kingdom Hall nearest to you. But it will not like other churches where the Pastor will repeat prayers, scream, sing and generally put on a show for at least an hour until everyone has arrived. We will not use the whole morning dancing, we will not demand money at the entrance or take up any collect at the meeting. And we will not waste your whole day.

If you want to do it right come five minutes before the meeting starts and use ten minutes to greet the ones sitting next to you when the meeting ends. Then it will only take two hours of your Sunday and you will have time to do whatever you need to do that day.

It doesn't matter if you have been coming every Sunday for the last twenty years or this is your first time. We look forward to see You this Sunday at the Kingdom Hall.


Denne månedes tema bliver "To Menigheder" (det er ikke Dickens, men måske vil I alligevel kunne lide at læse det). Vi har nu i et år haft vores møder to forskellige steder. Hver onsdag holder vi Midtuge Mødet på stævnepladsen og om fredagen gentager vi så programmet i rigssalen. Om søndagen holder vi det Offentlige Møde klokken 13.30 og 15.00

Vores Offentlige Taler holder normalt først sit foredrag for menigheden i rigssalen for så den følgende søndag at holde de for vores Sydgruppe ude på stævnepladsen. Men i søndags var situationen anderledes. Hvis du var til møde i en rigssal nær ved dig ved du hvorfor.

Hvert år, en uge efter Mindehøjtiden, holder Jehovas Vidner et særligt foredrag i alle deres menigheder over hele verden. Med ganske få undtagelser så skal det foredrag holdes i den særlige uge. Hvordan klarede vi så det?

Rent tidsmæssigt så var det jo egentlig ikke det store problem. Først gav jeg det halv time lange foredrag i rigssalen. Og mens resten af menigheden begyndte på deres ugentlige vagttårnstudie tog jeg min knallert og kørte ud til stævnepladsen. Selvom jeg gav mig god tid var jeg stadig første mand på pladsen. Men det sidste foredrag blev lidt længere end det første. Når jeg bliver træt har jeg en tendens til at trække mine foredrag for langt. På billedet kan I se mine to tilhøreskarer. Det gik ikke så godt som vi havde håbet med fremmødet til Særforedraget. Men 190 tilhører er jo ikke at kimse af, selvom vi ofte har lige så mange til de normale offentlige foredrag om søndagen

Vores møder er meget forskellige fra alle andre religiøse møder her i Ghana, forskellige på en helt bestemt måde. De er korte og så starter de til tiden. Så hvis den person der har inviteret dig til et møde siger at det starter kl. 13.30 så kan du ikke komme sådan ved totiden og tro du kan høre foredraget. For på det tidspunkt er det allerede slut!

De fleste danskere vil nok syntes at vores lokale møder her i Ho er fuldstændig ude af kontrol. Det kan ske en sjælden gang at et møde starter fem minutter for sent og det sker oftere at de bliver fem, ja nogle gange endda ti minutter for lange. Når det er rigtig slemt kan et møde planlagt til at tage 1 time og 45 minutter og planlagt til at starte kl. 13.30 først slutte kl 15.30. Jeg ved at det i Danmark vil være komplet uacceptabelt og helt sikkert føre til et krise ældstemøde og måske endda en udskiftning af Vagttårnstudielederen eller at den Offentlige Taler aldrig bliver bedt om at tale igen.

Her i Ho kan det være et problem at møderne begynder og slutter til tiden. En af mine naboer, en ung dreng, ville gerne høre Særforedraget. Men før mødet begyndte kunne jeg ikke se ham nogen steder i rigssalen. Han har aldrig været til et af Jehovas Vidners møder så jeg tænkte at han nok havde fundet noget andet at bruge søndagen på.

Men så igår fik jeg et telefonopkald fra ham. Han ville høre hvorfor jeg ikke havde været til mødet i søndags som vi aftalte. Han var nemlig kommet og havde ledt efter mig, men jeg var ingen steder at se. Og mødet havde slet ikke været som jeg havde snakket om. Jeg var selvfølgelig noget forvirret og spurgte ind til hvad møde han havde været til. Måske ved en fejl havde gået til en af de fem andre menigheder af Jehovas Vidners møder. Men nej, det var i den centrale rigssal og alle havde snakket engelsk. Og da han kom var der to mænd oppe på scenen og en anden mand havde givet ham et blad. Så gik det op for mig hvad der var sket. Han var kommet en time for sent, ikke noget der ville blive anset for et problem i en hvilken som helst anden kirke, og var lige kommet tidsnok til den sidste del af vagttårnstudiet. Men på det tidspunkt var jeg jo for længst kørt sydpå for at holde foredraget for anden gang på stævnepladsen.

Min ven har lovet at han vil komme tilbage på søndag for at oplevet et helt møde. Du skal også være velkommen til at komme i den rigssal der ligger nærmest ved dig. Men det vil ikke blive som i de andre kirker hvor præsten vil gentage bønner, skrige, synge og generelt underholde i mindst en time indtil han syntes der er kommet nok mennesker. Vi vil ikke bruge hele formiddagen på at danse, vil vil ikke kræve entre ved indgangen og der vil ikke blive optaget kollekt. Og vi vil ikke spilde hele din dag!

Hvis du vil havde det hele med så kom fem minutter før det tidspunkt du har fået at vide og brug ti minutter efter programmet er slut til at hilse på dem der sidder i nærheden af dig. Det vil kun tage to timer af din søndag og så har du tid til at nå alt de andet du nu skal nå om søndagen..

Uanset om du har kommet hver søndag de sidste tyve år eller det er første gang du kommer så skal du være hjertelig velkommen på søndag i Rigssalen.

Tuesday, April 15, 2014

Memorial 2014 - Mindehøjtiden 2014

Last year just and hour before the start of our Memorial it started to rain heavily and it didn't stop the rest of that night. Such a downpour had of course an effect on the attendance - with a congregation of 98 publishers we had only an attendance of 202. So this year we were praying for clear skies. And we did get a nice sunny day from morning to dawn.

Right now we are the congregation with the largest weekly attendance in town, due to our southern group and our sign language group which are all counted into our congregation attendance numbers. Because of that we had volunteered to have our Memorial in a rented hall. So early in the morning before everyone was going to work we meet and cleaned the hall and especially the chairs, they were very dusty and dirty.

It was the same hall we rented last year (when we also volunteered. Are we not nice people?) with little less than 200 chairs so what would we do if I hope of a higher attendance came true? Well we had already planned for that, we were going to have two Memorials succeeding each other. At 6 p.m. the Sign Language Group and our Southern Group was to meet. And at 7.15 p.m. the main congregation was going to meet.

The sign language group was meeting in the small adjourning dinning room. And they had a very nice turnout. We currently have one deaf sister, but 11 bible students came to join their hearing teachers. Making the attendance in our small Sign Language Group 24. The south group did very fine too, with 110 in attendance.

All tasks during the Memorials was going to be done by the same person twice. The talk was given by our coordinator - a wonderful and very experienced brother and also a very gifted speaker, but not of the kind that abbreviate his discourses. So the time was 7.15 when we had the last prayer. Outside the main congregation was waiting and the doors to the hall was not wide. 

I think in Europe, or at least in Denmark this would have ended in chaos with cars and people blocking each others. But this is Africa so there was really no problem. In just 15 minutes everyone got either in or out and had good time to great everyone. In the same 15 minutes we took all the chairs from the dining room to the back of the hall so we were sure there would be enough chairs for everyone.

The only real problem was the fact that our coordinator now couldn't see his manuscript since the light at the platform was rather bad. But with a torchlight this problem was solved. Notice on the picture that he is keeping it in his hand during the second talk.

The main congregation had an attendance of 152 - making the total attendance of Ho Central Congegation of 108 publishers to become 286 happy persons that shared a great night in the Hall of the Regional Health Training Center.

If you attended the Memorial of Christs death this year, how did it go in your area?


En time før vi skulle begynde Mindehøjtiden sidste år begyndte det at regne kraftigt og det holdt ikke op resten af aftenen. Sådan et regnskyl havde selvfølgelig sin effekt på fremmødet - med en menighed på 98 forkyndere havde vi kun en fremmøde på 202 personer Så dette år bad vi for skyfri himmel. Og vi fik faktisk en dejlig solrig dag fra morgen til aften.

Lige nu er vi den menighed i byen med det største ugentlige fremmøde, nok mest på grund af vores sydlige gruppe og tegnsprogsgruppe der jo tæller med når vi skal regne ud hvor mange stole vi skal havde. Da vi er den største menighed meldte vi os frivilligt til at have vores Mindehøjtid i en lejet sal. Så tidligt om morgenen, før alle skulle på arbejde mødte vi frem og gjorde sallen ren. Og her tænker jeg særligt på stolene, de var meget beskidte.

Det var den samme sal som vi havde lejet sidste år og dengang var der lidt mindre end 200 stole. Så hvad skulle vi gøre hvis håbet om et højere fremmøde blev til virkelighed? Det havde vi selvfølgelig allerede planlagt. Vi skulle havde to på hinanden følgende Mindehøjtider. Klokken 18 skulle Tegnsprogsgruppen og vores Sydgruppe mødes. Og klokken 19.15 var det så hovedmenighedens tur.

Tegnsprogsgruppen holdt mødet i en mindre tilstødende spisesal. Og de havde et meget flot fremmøde. Vi har i øjeblikket kun én døv søster, men 11 bibelstudieelever sluttede sig til deres hørende lærere. Så fremmødet i gruppen blev på ialt 24. Sydgruppen havde også et meget fint fremmøde, de var 110.

Alle opgaver unden de to Mindehøjtider blev udført af den samme person to gange. Foredraget blev holdt af vores koordinator - en vidunderlig og meget erfaren bror, også en meget begavet taler - men ikke af den slags der taler i korte sætninger. Så da klokken blev 19.15 var vi i gang med den sidste bøn. Udenfor ventede nu hovedmenigheden og dørene til salen er ikke brede.

I Europa, eller i det mindste i Danmark, vil jeg tro at det kunne havde endt i kaos med biler og folk der blokerede hinanden overalt. Men dette er Afrika, så der var ikke rigtigt det store problem. På bare et kvarter kom alle enten ind eller ud og havde naturligvis også god tid til at hilse på hinanden. På det samme kvarter fik vi alle stolene fra spisesalen ind i den store sal, så vi kunne være sikre på at der ville være stole nok til alle.

Det eneste virkelige problem var at vores koordinator nu ikke længere kunne se hans manuskript for lyset på scenen var temmelig dårligt. Men med en lommelygte var også det problem løst. På billedet kan I se at han har den i hånden under det andet foredrag.

Hovedmenigheden havde et fremmøde på 152 - hvilket fik det samlede fremmøde hos Ho Centrum Menigheds 108 forkyndere op på 286 glade personer, der delte en stor aften i vores lejede sal.

Hvis du overværede Mindehøjtiden for Jesu død i år, hvordan gik det hvor du var?

Tuesday, April 1, 2014

Ghanaian Sign Languguage - Ghanesisk Tegnsprog

In Ho Central we have two congregation groups (not to be confused with service groups), there is the English South group, witch we hope soon will be a new congregation. The other used to be a foreign language group, but that is chancing right now.

The foreign language group was a American Sign Language (ASL) group for deaf people in all Ho Municipal. But in June last year something happened. All the 13 congregation and 30 groups using ASL was encourage to switch to Ghanaian Sign Language (GSL). The first publication to be published in this language was the invitation to last years district conventions making GSL the 7th Ghanaian language that Jehovah's witnesses translated litterateur into.

For years the deaf witnesses have lacked publication in their own language and had to use ASL. Many hearing brothers and sisters that wanted to help study with deaf learned ASL instead of the local language that was taught in deaf school in Ghana. Even though the languages are somewhat related it still made it more difficult for the students to understand their bible teachers.

The group in our congregation still uses ASL for singing and for the reading of the Watchtower, but comments and the translation from english are encourage to be in GSL and our translators are during their best to "speak" our local language. This has really helped the students and the new publications on GHS, especially the brochure: "Listen to God and live forever" in GSL have been a real blessing.

Just look how well Alhassan speaks in the picture below. From time to time I take part in his study with my friend Wisdom. Alhassan is a good example of the difficulties many deaf in the villages farces. In Ghana there are very good schools for deaf children, but only if your family have the money to pay. And in the villages many families simply don't have the money to send a deaf child to a boarding school as it was the case with Alhassan. So he invented his own signs to communicated with his family and as a farmer he really didn't have to talk much to anyone. 

I remember the first time I visited him in his village, the conversation was very primitive and consisted mostly of pointing to the pictures in the brochure while Wisdom taught him a few words. It was a slow process but both Alhassan and Wisdom kept going. And what a difference it has made, now he even gives comments at the meetings! And he freely speaks to other deaf in the group before and after the meetings.

This is a result of hard work but the move from ASL to GSL have also helped. Our local sign language is deeply rooted in the local culture and is much easier for Ghanaians to understand. Looking at GSL as an sign language illiterate I find that it looks much warmer and relaxed than ASL, befitting for a tropical African language.

An other thing that have helped Alhassan is the tablet Wisdom have been able to buy. Now the can actually read the paragraphs together as you can see in the picture. Tablets in Ghana are unfortunately expensive and of poor quality. So right now only two of the publishers in the group have one.





I Ho Central har vi to Menighedsgrupper (ikke at forveksle med Tjenestegrupper), den ene er den engelske Sydgruppe, som vi håber snart vil blive til en ny menighed. Den anden var tidligere en fremmedsproget gruppe, men det er ved at ændre sig.

Den fremmedsprogede gruppe var en amerikansk tegnsprogs (ASL) gruppe for de døve i hele Ho Amt. Men i juni sidste år skete der noget. Alle de 13 menighed og 30 grupper der bruger ASL blev opmuntre til at skifte til ghanesisk tegnsprog. GSL blev det syvende ghanesiske sprog Jehovas Vidner oversætter litteratur til da invitationen til sidste års områdestævner blev udgivet på dette sprog,

I årevis har døve Vidner manglet litteratur på deres eget sprog og de har i mangel af bedre måtte bruge ASL. Mange hørende brødre og søstre, der ønskede at studere med døve lærte ASL i stedet for det lokale sprog, der blive undervist i på døve skoler i Ghana. Selvom ASL og GSL er nært beslægtede sprog var det stadigt svært for dem der tog bibelkurser at forstå deres lærere.

Gruppe i vores menighed synger stadig på ASL og de bruger det også til oplæsning af Vagttårnet, men kommentarer og oversættelse fra engelsk skal helst være på GSL, og vores oversættere gør deres bedste for at "tale" det lokale sprog. De nye publikationer, især brochuren "Lyt til Gud og leve evigt", på GSL har været en stor velsignelse.

Se blot hvor smukt Alhassan snakker i billederne nedenfor. Nogle gange får jeg lov til at være med når han studere med min ven Wisdom. Alhassan er et godt eksempel på de vanskeligheder mange døve ude i landsbyerne står over for. Der er mange gode skoler i Ghana for døve børn, men kun hvis deres familier har penge til at betale for undervisningen. Som det var tilfældet med Alhassan har mange familier ude i landsbyerne simpelthen ikke penge til at sende et døvt barn på kostskole. Så han opfandt sine egne tegn til at kommunikeret med. Og som landmand var det jo ikke nødvendigt at han talte så meget. 

Jeg husker første gang jeg besøgte ham i hans landsby, samtalen var meget primitiv og bestod hovedsageligt af at pege på billederne i brochuren, mens Wisdom lærte ham et par ord. Det var en langsommelig proces, men både Alhassan og Wisdom blev ved uge efter uge. Og hvilken forskel det har gjort. Nu giver han endda kommentarer til møderne i Rigssalen! Og efter møderne taler han frit med de andre døve og han hilser på os andre i menighed der jo har lært et par enkelte tegn som "goddag" og "Jeg har det godt"

Det er naturligvis et resultat af hårdt arbejde, men overgangen fra ASL til GSL har også hjulpet. Vores lokale tegnsprog er dybt forankret i den lokale kultur og det er meget lettere for en ghaneser at forstå. For en tegnsprogs analfabet som mig ser GSL ud til at være meget varmere og mere afslappet end ASL, som man vil forvente af et tropisk afrikansk sprog.

Noget, der har hjulpet Alhassan er den tablet Wisdom har været i stand til at købe. Som du kan se på billedet så har de nu mulighed for at læse paragrafferne sammen. Men tablets i Ghana er desværre dyre og af dårlig kvalitet, så lige nu er der kun to forkyndere i gruppen der har en.

Saturday, March 29, 2014

Dedication of the Sokode Kingdom Hall - Indvielse af Sokode Rigssal

The Hall out in Sokode have been finished for months now, but a final thing was still missing. The building was not yet dedicated as a holy building set aside to the worship of Jehovah and the furthement of the Messianic Kingdom.
Yes I know I don't normally use so big words, but with a new kingdom hall at hand they are called for. But the dedication is not a long ceremony as you might expect in some churches. Jehovah's Witnesses are not really a candle-burning and incense kind of bunch. That does not mean that a dedication program is not a very festive and even a bit solemn occasion. The procedure is the same everywhere in the world a Kingdom Hall is dedicated, witch is a good thing because the program in Sokode was on Ewe so I didn't understand much. But the sister sitting next to me translated some from time to time.

After the initial song, prayer and opening remarks the story of the Congregation are told by interviewing different brothers. I didn't get much of that part, but that is okay because I already know the story. It is a little interesting because it is actually a mix of the two most normal ways a new congregation is formed. Being the very first village group south of Ho, a town with a very active Ewe congregation in the southern part (Bankoe) the first regular preaching was done by brothers from Ho. Some years ago a service group was form out of the few unbaptized publishers in the village group and a few families from Bankoe going out there every weekend. So far it is simply the story of a congregation becoming two large and then it is split (just as my congregation is in the process of during this year)
But it was also a new group of Jehovah's Witnesses in a village group where there haven't been anyone before (right now we have more than 8.000 such villages and village groups). So a remote group was officially formed and recognized by the Branch Office in Accra. They send a special pioneer couple to support out new friends.
So with both the support of the village model (special pioneers) and the town model (elders and pioneers coming from the mother congregation) the small group soon became an active congregation. Two of the elders from Bankoe that helped start the whole thing are still in Sokode Congregation. So even though it is a very new congregation (3 years old) they actually have several mature publishers to lead them. Asked about his sacrifice one of the elders living in Bankoe said that it was simply a 10 minutes drive on his motorbike to Sokode, so it was not much of an sacrifice. What a fine attitude.

The second part in a dedication program is stories from the construction itself. I didn't understood any of those, but I know that we all had fun, and the food was good.
The third part is the Watchtower Study, witch all congregations of Jehovah's Witnesses are doing every week.

The last part is the dedication talk itself. If possible a brother from the Branch Office is invited to dedicated the hall. It is normal to even wait a month or two with the dedication so such a brother will have time to come. I think the main reason for the popularity of the visiting bethel brother is that he brings many fresh experiences with him. Let me tell you just one from this dedication:

Some years ago in a small village in Togo (just across the border from Ho) a couple got a invalid child. (I didn't really hear what the boys handicap is, but it makes his hand weak and deform) The village elders meet together and decided that for the good of the whole community the boy had to be killed!
The couple, being the only Jehovah's Witnesses in the village, did of course not accept this decision and the mother fled with his handicapped baby. Later the local congregation they fled to paid so the boy could go to the hospital to get treatment and they bought some crutches so he could get around.
In the meantime the elders in the home village seeing how well the little boy was doing regretted their hard decision and asked the family to return. They also gave the boy some money for him to go to the hospital. But since the brothers had already helped him the money was kept in a locked box. (that is possible in Togo since the currency is stable and not loosing 20 to 30 procent of its value each year as in Ghana)
Because of the good example of this family and also because of the preaching work many in the village became Jehovah's Witnesses and soon they formed a congregation. Even though the village is very poor the program: Kingdom Halls in lands with limit resources made it possible for them to get a Kingdom Hall last year.
One of the tasks of the local congregation in this program is to supply the food for the Construction Team, but even this was a problem. The little boy had been raising some chickens and now he asked his father if he could give them to the brothers and sisters working at the construction site. But his father told him that you can not just eat chicken, you have to eat rice or cassava to. And they didn't have the money to buy this food. Then the boy went to the house and fetched his locked box. In it he had kept the money the village elders had given him when the family had returned to the village. Now he used this money to buy rice and he could give the Construction Team chicken and rice to eat.

Among Jehovah's people we are all together in serving him. And next time you give a donation to the program Kingdom Halls in lands with limit resources You are working together with a small handicap boy from Togo.
In 2012 this program had 236 Construction Teams that made 1,615 Kingdom Halls throughout the world. In our congregation we have a contribution box only to this program and we give as much as we can. But we know that the bulk of the money comes from our dear brothers and sisters in North America, Europe and the Far East. So let me end with a deep felt Akpekakaka to all of you.





Before the construction work started
Før byggearbejdet begyndte

The finished Kingdom hall
Den færdige Rigssal

Inside the beautiful Kingdom Hall with all the new benches and even microphones
Indenfor i den smukke nye Rigssal med dens nye bænke og endda mikrofoner.


Rigssalen i Sokode har nu været færdig i flere måneder, men en sidste ting manglede stadig. Den var endnu ikke blevet indviet som en hellig bygning sat til side til tilbedelsen af ​​Jehova og til fremme af det Messianske Rige .
Ja, jeg ved at jeg ikke normalt bruger så store ord, men med en ny rigssal så er det passende. Indvielsen er dog ikke en lang ceremoni, som man ser nogle kirker. Jehovas Vidner er ikke rigtig til messer og røgelse. Det betyder ikke at indvielses program er ikke en meget festlig og endda en smule højtidelig oplevelse. Fremgangsmåden er den samme overalt i verden hvilket var en god ting da programmet i Sokode udelukkende var på Ewe! Men den søster der sad ved siden af mig oversatte lidt fra tid til anden.

Efter den første sang, bøn og indledende bemærkninger bliver Menighedens historien fortalt ved at interviewe forskellige brødre og søstre. Jeg fik ikke fat i meget af det, men jeg kendte jo også historien i forvejen. Den er interessant, for det er faktisk en blanding af de to mest almindelige måder en ny menighed dannes på.
Sokode er den første landsbygruppe syd for Ho, en by med en meget aktiv Ewe menighed i den sydlige del (Bankoe), så de første regelmæssige bibelkurser blev holdt af brødre fra Ho. For nogle år siden blev der dannet en tjenestegruppe ud af de få udøbte forkyndere i landsbygruppen og  af et par familier fra Bankoe der tog derud hver weekend. Det lyder jo blot som historien om en menighed der bliver for stor og deler sig i to (som min menighed er i færd med)
Men det var jo også en ny gruppe af Jehovas Vidner i en landsbygruppe hvor der ikke tidligere havde været nogle. (lige nu har vi mere end 8.000 sådanne landsbyer og landsbygrupper) Så en ekstern gruppe blev officielt dannet og anerkendt af afdelingskontoret i Accra. De sendte et specialpioner par for at hjælpe vores nye venner i Sokode.
Med støtte fra både landsbymodellen (specialpionerer) og bymodellen (ældste og pionerer, der kommer fra modermenigheden) voksede den lille gruppe hurtigt op og blev til en aktiv menighed. To af de ældste fra Bankoe der hjalp til i starten er der faktisk stadig. Så selvom det er en meget ny menighed (3 år gammel) så har de har flere modne brødre til at føre an. En af disse ældste blev spurgt om det ikke var hårdt sådan at komme ud til Sokode fra  Bankoe. Men som han sagde så er det jo kun 10 minutters kørsel på motorcykel så det kunne vel ikke kaldes et offer. En meget fin holdning.

Anden del af et indvielsesprogram er historier fra byggeperioden. Det var jo på Ewe så jeg forstod ikke så meget af det, men jeg husker da selv at vi havde det sjovt - og at maden var god. Den tredje del af programmet er Vagttårnsstudiet, som jo bliver holdt i alle Jehovas Vidners menigheder hver uge.

Den sidste del af programmet er selve indvielsestalen. Hvis det er muligt at få en gæstetaler fra Afdelingskonteret venter man gerne en måned eller to med indvielsen. Jeg tror at hovedårsagen til en sådan gæstetalers popularitet er at han har friske oplevelser med som han fortæller. Lad mig gengive en enkelt fra dette indvielsesprogram:

For nogle år siden i en lille landsby i Togo (lige over grænsen fra Ho) fik et par et handicappet barn. (Jeg fik ikke fat i hvad drengen helt konkret fejlede, men det gør at hans hænder er svage og deforme) Landsbyrådet mødtes og besluttede at til gavn for hele samfundet så måtte babyen dræbes!
Parret, der var de eneste Jehovas Vidner i landsbyen, accepterede naturligvis ikke beslutningen, og moren flygtede med sin handicappede barn. Senere sørgede den lokale menighed de havde flygtet til at drengen kom på hospitalet for at få behandling, og de ​​købte også nogle krykker til ham.
I mellemtiden ændrede folkene i landsbyen mening og blev skamfulde da de så hvor godt den lille dreng klarede sig. De undskyldte derfor deres adfærd og anmodede familien om at vende tilbage. De gav også drengen nogle penge så han kunne komme på hospitalet. Men da brødrene jo allerede havde hjulpet ham blev pengene anbragt i en aflåst boks. (det er mulig i Togo da valutaen er stabil og ikke miste 20 til 30 procent i værdi hvert år som i Ghana)
På grund af det gode eksempel på denne familie satte og på grund af afholdte bibelkurser blev mange i landsbyen Jehovas Vidner og snart dannede de en menighed. Selvom landsbyen er meget fattig har programmet: Rigssale i lande med begrænsede midler gjort det muligt for dem at få en rigssal sidste år.
En af opgaverne for den lokale menighed i dette program er at levere mad til Byggeholdet, men selv det var et problem for de fattige brødre. Den lille dreng holdt nogle høns og nu spurgte han sin far om ikke han kunne give dem til de brødre og søstre der arbejder på byggepladsen. Men hans far fortalte ham, at man jo ikke bare kan spise kylling, man er nødt til at spise ris til. Og de havde ikke penge til at købe ris. Drengen gik hen til huset og hentede sin låste kasse. I den han havde han stadig pengene landsbyens ældste havde givet ham da familien vendte tilbage til landsbyen. Nu brugte han disse penge til at købe ris og så kunne byggeholdet få kylling og ris at spise.

Blandt Jehovas folk er vi er alle fælles om at tjene ham. Så næste gang du giver et bidrag til programmet Rigssale i lande med grænse midler så kan du tænke på at du arbejder sammen med et lille handicap dreng fra Togo.
I 2012 havde dette program 236 Byggehold der opførte 1.615 rigssale i hele verden. I vores menighed har vi en bidragsbøsse kun til dette program, og vi giver så meget som vi kan. Men vi ved at størstedelen af pengene kommer fra vores kære brødre og søstre i Nordamerika, Europa og Fjernøsten. Så lad mig slutte med at sige et dybtfølt Akpekakaka til jer alle.